Auditory Cultures

Series of lectures at the University of Copenhagen, Njalsgade 80, room 21.0.49

12-14 PM

Language: Danish and English

PROGRAM

september 9. Brandon LaBelle: Introduction

september 13. Jacob Kreutzfeldt: Bylyd og soundscape
september 20. Torben Sangild: Lyd, rum og atmosfære

september 27. Ulrik Schmidt: Auditiv ambiens
october 4. Morten Michelsen: Musik som noteret og som hørt, lydscene-begrebet
october 11. Brandon LaBelle: Sound Art and related issues

october 25 (NB: dobbeltforelæsning: 12-15). Sanne Krogh Groth: EMS: To musikkulturer - én institution og Bente Larsen: Ord, lyd, pause, rytme: Finn Quist, Pierre Schaeffer og det blinde teater.
november 1. Hanne-Louise Johannesen: Lyden af filt - interaktion i rum, tekstil og lyd.
november 8. Inger Damsholt: Lyd som bevægelsesstimuli
november 15. Tania Ørum: Lyden af litteratur
november 22. Erik Granly: Byens lyd: Walter Ruttmann og Else Marie Pade
december 6. Nicoletta Isar: The Spatialisation of Sound. From World Picture to Sound World.

Auditiv Kultur

Torsdag kl. 12-14 i lokale 21.0.49

6/9: Brandon LaBelle: Introduction

The study of auditory cultures provides a dynamic platform from which to examine how sound contributes to a range of experiences, disciplines, and cultural forms. From art and music to urban space and communications, sound lends significant input and increasingly stands on its own as a specific phenomenon. This lecture will introduce the study of sound by way of highlighting some of the key features and existing terminologies used to speak of sound, while also raising questions to be explored throughout the duration of the course. – “The Indefensible Ear”, Hillel Schwartz, from Auditory Culture Reader (Berg) – “Esthetic perception in new artistic contexts”, Helga de la Motte-Haber, from Resonances (Kehrer)

13/9: Jacob Kreutzfeldt: Bylyd og soundscape

Interessen for omverdens lyd fra bilstøj til lyddesignede indkøbscentre tænkes ofte gennem soundscapebegrebet, som først og tydeligst formuleres af R. Murray Schafer i The Tuning of the World i 1977. Her præsenteres en række begreber og metoder til beskrivelse af hverdagens lydmiljøer inden for rammen af en akustisk økologi. Som model for auditiv erfaring bliver soundscapebegrebet til stadighed udfordret af byrummets ofte kaotiske lydmiljøer, der ikke desto mindre er væsentlige elementer i erfaringen af omgivelserne. I kølvandet på den generelt stigende interesse for lyd og lytning har der på det sidste været fornyet interesse for hverdagens lyde, blandt andet hos den såkaldte CRESSON-skole, hvor der er opbygget et vokabularium lydeffekter til beskrivelse af lydforhold. Soundscapetænkningen og CRESSON’s lydeffekter er to forskellige tilgange til spørgsmålet om lydens ofte overhørte part i den urbane livsverden – Schafer, R. Murray: “Introduction” and “The Industrial Revolution” in The Tuning of the World. New York: Alfred A. Knopf, 1977, pp 3-12 & 71-82 – Augoyard, Jean-Francois & Henry Torgue: ”Introduction. An Instrumentation of the Sound Environment” & ”Repetition” in Sonic Experience. A Guide to Everyday Sounds. Montreal: McGill-Queen’s University Press, 2005, pp. 3-18 & 90-98

20/9 Torben Sangild: Lyd, rum og atmosfære

Med afsæt i Gernot Böhmes atmosfærebegreb vil jeg tale om lydenes evne til at skabe atmosfærer – såvel musik som hverdagslyde. En atmosfære defineres her som en quasi-objektiv følelseskarakter, der knytter sig til et rum. – Brian Eno: “Ambient Music” – Gernot Böhme: “Acoustic Atmospheres” – Simon Emmerson: “Aural Landscape: Musical Space”

27/9 Ulrik Schmidt: Auditiv ambiens

Jeg vil diskutere hvad der kendetegner ’det ambiente’ i særlig relation til lydlige fænomener og auditiv perception. Auditiv ambiens forstås som en diskret og subtil iscenesættelse af en mere eller mindre uafgrænset omgivelse, der lægger sig som en æstetiserende baggrund i udkanten af subjektets opmærksomhedsfelt. Det ambiente står på den måde i kontrast til typiske opfattelser af den æstetiske oplevelse som en grebet fordybelse i et objekt (et værk, en genstand, en person osv.). Spørgsmålet om det ambientes æstetik stiller derfor en række interessante perceptionsteoretiske spørgsmål i relation til auditiv perception, f.eks. om relationen mellem adspredelse, oplevelse og betydningsdannelse. Det ambiente som auditiv iscenesættelse er tæt forbundet med moderniteten og udviklingen af urbane livsformer. Samtidig knytter fænomenet sig tæt til brugen af medier og får derfor i tråd med det aktuelle medieudvikling en stadig større kulturel betydning og udbredelse i en tid, hvor diskret allestedsnærværende (digitale) medier så som radio, stereo, mp3-afspillere, mobiltelefoner etc. former vore auditive måder at opleve og iscenesætte verden på i retning af det ambiente. – Ulrik Schmidt: Minimalismens æstetik, Museum Tusculanum 2007, s. 212-237.

4/10 Morten Michelsen: Musik som noteret og som hørt, lydscene-begrebet

Musik består helt basalt af lyde, og deres egenskaber har været diskuteret i tusinder af år. I de sidste par hundrede år har diskussionerne bl.a. fundet sted i et spændingsfelt mellem opfattelser af musik som noterede og som hørte kunstværker. Den første opfattelse har været dominerende, men siden 2. verdenskrig har både forskellige avantgarder og populærmusikken bidraget væsentligt til en interesseforskydning. I denne sammenhæng vil der blive fokuseret på udviklingen af lyden på populærmusikalske fonogrammer siden 2. verdenskrig og ikke mindst på, hvordan den kan beskrives lidt nærmere gennem et begreb om en lydscene (et virtuelt, tredimensionelt rum skabt af producere og teknikere ved hjælp af stereoteknikken og forskellige former for rumklangsenheder). – Zak, Albin J. (2001): Tracking and Mixing. I The Poetics of Rock: Cutting Tracks, Making Records. Berkeley: University of California Press, s. 128-162. – Michelsen, Morten (1997): Lyd: klangfarve, tekstur og lydscene. I Sprog og lyd i analysen af rockmusik (ph.d.-afhandling). Upubl., Københavns Universitet [http://www.staff.hum.ku.dk/momich/afhandling.pdf], s. 103-125.

11/10 Brandon LaBelle: Sound Art and related issues

The emergence of sound art as a distinct artistic practice historically bridges the divide between the (experimental) musical and visual arts, and lends to the larger evolution of intermedia and new media practices of the last 40 years. By operating through forms of listening, sound art radically shifts the predominance of an ocular hermeneutics indicative of the visual arts, and further expands the spatial, interactive, and performative elements intrinsic to contemporary artistic work. Such developments and shifts demand an active consideration: In what ways has sound art altered the artistic landscape of today, and how might we begin to analyze and discuss artistic works that often have no visual referent? – “Public Supply: Buildings, Constructions, and Locational Listening”, Background Noise: Perspectives on Sound Art, Continuum Books, 2006, pg. 149-181 (out of 309 pages total). – “Sound and the Self”, Steven Connor, from Hearing History (Univ of Georgia Press)

25/10 NB: dobbeltforelæsning: 12-15

Sanne Krogh Groth: EMS: To musikkulturer - én institution og Bente Larsen: Ord, lyd, pause, rytme: Finn Quist, Pierre Schaeffer og det blinde teater.

Sanne Krogh Groth: EMS: To musikkulturer - én institution 

Ud fra musik- og lydværker jeg har indsamlet i institutionen EMS’s arkiver (Elektroakustisk Musik i Sverige), vil jeg præsentere og illustrere den æstetiske bredde i værkerne produceret fra 1965 til slutningen af 1970erne. Værkpræsentationerne vil bl.a. indbefatte elektronmusik komponeret i computermusikstudiet og text sound stykker, indspillet og produceret i “klangværkstedet”. Overordnet inddeler jeg materialet i to spor: En højteknologisk-innovativ, forskningsbaseret, ‘autonom’ computermusik (”Fremtidans musik”) og lavteknologiske, performance- og samtidsorienterede text-ljud-kompositioner. Dikotomien er skitseret ud fra begreberne ‘modernisme’ og ‘avantgarde’, som de inspireret af Peter Bürgers avantgardeteori har været anvendt af H. Danuser m.fl. Her repræsenterer modernismen forsvaret for en strukturorienteret værkæstetik, mens avantgarden viderefører den historiske avantgardes projekt. I forelæsningen bliver dikotomien diskuteret med inddragelse af nyere arbejder på området og gennem historiografiske problemstillinger, der berører den elektroakustiske musiks historieskrivning og historieskrivning tilknyttet fænomenet lydkunst.  The Evolution of a Genre fra Teddy Hultberg m.fl.: Litterally Speaking, Göteborg 1993 – Erik Mikael Karlsson: När cirkeln nästan slots fra Christian Bock m.fl. (red.): Fylkingen, Ny musik og intermediakonst, Stockholm 1994

Bente Larsen: Ord, lyd, pause, rytme: Finn Quist, Pierre Schaeffer og det blinde teater.

I det danske radioteaters tidlige år blev det dominerende credo hurtigt, at det radiofoniske teater var et ordets teater. Betoningen af ordet blev fremprovokeret af tidens begejstring for markante lydeffekter, som ofte forskød lytterens opmærksomhed fra dramatikkens dialog og handling til lydens effekt i sig selv. Misforholdet mellem drama og lydkulisse ændrer sig med anerkendelsen af lydteknikerens rolle for hørespillets overbevisende etablering af rum og karakterer. For lydteknikeren og instruktøren Finn Quist har hverken ord eller lydeffekt en afgørende rolle at spille i det radiofoniske drama. Såvel i praksis som i lydfilosofiske essays demonstrerer Quist i 1960′erne og 1970′erne, hvordan hørespillet skal opfattes som en musikalsk orkestrering af ligeværdige lydlige elementer - hvad enten målet er det realistiske drama eller dét han med henvisning til Pierre Schaeffer gør til sit ideal: Hørespillet som konkret komposition. - Finn Quist: “Radioteatret – det blinde teater”. In Christian Ludvigsen og Stephan Kehler (red.) Teatrets historie, Politikens Forlag, 1962 - Andrew Crisell: Understanding Radio (uddrag), Methuen, 1986

1/11 Hanne-Louise Johannesen: Lyden af filt - interaktion i rum, tekstil og lyd.

Udgangspunktet for denne forelæsning er integration af computerteknologi i forskellige materialer der netop gennem teknologien har mulighed for at ‘tale’ sammen. F.eks. er det muligt at gøre tekstiler interaktive, i en sådan grad at de kan ændre karakter som følge af påvirkning fra det omgivende miljø. Tekstiler og andre materialer kan dermed kobles til elemeter som bevægelse, lys og lyd. Forelæsningen vil være en udforskning af æstetiske potentialer og interaktionsmuligheder i samspillet mellem computerstyret sensorteknologi, lyd, rum og konkret stoflighed, eksemplificeret med samtidskunstværker hvor den kropslige interaktion med de nævnte elementer er afgørende. Det teoretiske udgangspunkt vil være begrebet ‘framing’ hos Mieke Bal og Mark B.N. Hansen. – Dixon, Steve: Digital Performance: a History of New Media in Theatre, Dance, Performance Art and Installation, MIT 2007, pp 183-208 – Hansen, Mark B. N.: New Philosophy for New Media, MIT 2004, pp 47-92

8/11 Inger Damsholt: Lyd som bevægelsesstimuli

”But I don’t feel like dancing, when the old Joanna plays” synger Scissor Sisters i et af tidens største hits på dansegulvet. Men også på hospitaler og laboratorier rundt om i verden tænkes der tanker om musikkens evne til at påvirke vores kroppe. Med afsæt i min kommende bog ”Choreomusical Discourse” hvori forholdet musik/dans undersøges fra en række forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, vil jeg præsentere udvalgte sundhedsvidenskabelige undersøgelser af musiks evne til at påvirke den menneskelige krop. Forelæsningens fokus vil være rettet mod en diskussion (og dermed en kulturvidenskabelig kritik) af en række specifikke antagelser om musik, lyd, krop, bevægelse og dans som ligger til grund for de udvalgte undersøgelser. – Pollatou E, Hiatzitaki V, Karadimou K.: “Rhythm or music? Contrasting two types of auditory stimuli in the performance of a dancing routine.” In Percept Mot Skills. 2003 Aug;97(1):99-106. – Karageorghis CI, Priest DL, Terry PC, Chatzisarantis NL, Lane AM.: “Redesign and initial validation of an instrument to assess the motivational qualities of music in exercise: the Brunel Music Rating Inventory-2.” In J Sports Sci & Med. 2006 Aug;24(8):899-909.

15/11 Tania Ørum: Lyden af litteratur

Lyd en er integreret del af sproget og dermed også af litteraturen. I litteraturstudiet er lydsiden oftest underordnet indholdssiden, men faktisk spiller lyden en stor rolle: Vi husker tekster, der lyder godt, og lader os besnære af vellyden, også selv om vi ikke er bevidst om det eller kan redegøre for rim og rytme, assonans og alliteration. Fra godnathistorien først gør os bekendt med litteraturen, til langturschaufførens og de synshæmmedes oplæste romaner på cd og i radio bæres også verdenslitteraturen af lyd. Poesioplæsning vinder stadig større udbredelse. Og der er særlige former for litteratur, der satser på lydsiden – fra de italienske futuristers lyddigtning og Højholts, Turrells eller Laugesens performative tekster til tekst-lyd-kompositioner, stand-up og rap. – Bernstein, Charles: “Introduction” in Close Listening. Poetry and the Performed Word. Oxford University Press, 1998 pp. 3-26 – Nielsen, Hans-Jørgen: “Hinsides Bogsiden. Akustisk poesi” in Nye sprog og nye verdner. Gyldendal, 2006, pp. 73-79 – Tsur, Revun: Poetic Rhythm. Structure and Performance. Peter Lang, Berne, ?. pp.23-30, 54-60, 339-357

22/11 Erik Granly: Byens lyd: Walter Ruttmann og Else Marie Pade

Med sin lydcollage Weekend fra 1930 satte den tyske filminstruktør Walter Ruttmann (1887-1941) nye standarder for den spirende europæiske mediekunst. Hvor lydkunsten i samtiden – især hørespil og features – blev indspillet på voksplader, skabte Ruttmann sin collage ved at optage og klippe en tonefilm uden billeder. Resultatet var en kompleks repræsentation af Berlins lyde i en weekend i 1930. Ikke mindst Ruttmanns gengivelse af metropolens amorfe rytmer foregriber en række af efterkrigstidens vigtigste radiokunstværker, f.eks. den danske komponist Else Marie Pades (1924 –) musique concrète-værk Symphonie Magnetophonique (1958). Her udgør et døgn i København i 1958 grundlaget for en musikalsk komposition af monteret, moduleret og manipuleret hverdagslyd. Hos både Ruttmann og Pade konfronteres den æstetiske formgivning med metropolens egne rytmer, og det er i denne konfrontation, at de to værker på en gang ligner hinanden og aftegner to forskellige retninger: Ruttmanns hårde rytme overfor Pades tillempede formgivning. Forelæsningen vil diskutere de to værker med blik for den teknologiske mediering af det urbane rum og inddrage den franske filosof Henri Lefebvres forestillinger om hverdagsrytme og massemedieteknologier. – Thomas Elsaesser & Malte Hagener, “6. September. Walter Ruttmann: 1929″ in 1929. Beiträge zur Archäologie der Medien (red. Stefan Andriopoulos & Bernhard J. Dotzler), Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag 2002: 316-349. – Henrik Marstal, “Den summende støj. Electronic listening music: en samtidens musik” in Lettre International #4 (2002), København: Informations Forlag 2002: 39-41. – Else Marie Pade, “Rækken af kompositoriske muligheder er uendelig” in Lettre International #4 (2002), København: Informations Forlag 2002: 42-47.

6/12 Nicoletta Isar: The Spatialisation of Sound. From World Picture to Sound World.

When we reflect on the modern age, we usually are questioning the modern world picture (Weltbild) – Heidegger’s theme of man’s representing of the world as picture. This process has been expanding dramatically in the postmodern and post-postmodern eras. But by focusing exclusively on visual perception, we may take ambient sound for granted. The artists have been concerned for centuries with spatialization of sound and creation of acoustic spaces and various phonic structures. The difference is that the age in which we live is a most complex multimedia age. Our senses create a global picture by combining in a most sophisticated manner aural and visual informations. Among contemporary artists, Bill Viola play a major role in testing the potency of sound to create space. Indeed, sound plays a crucial role in Bill Viola’s video artwork: “I see video as an image slash sound medium.” Image and sound play equal role in Viola’s imagistic and sonic space of installations. Sound is however defined by Viola in contrast with music, because music, like plot introduces a kind of narrative in the image to which Viola firmly resists: “I’ve really not been that interested as you know, in the two major components of films, dialogue, therefore plot and music.” For Viola, sound is not necessarily music, i.e., a traditional melodic line, which could be a mere narrative and passive backdrop to the image: “what you get is you get this more passive reception of sound.” Instead, Viola wants to make image emerge out of sound. Pure sound has the potency to create space, and it is this kind of spatial sound-image event in which Viola is truly interested: “I actually kind of constructed a sound track around an image, using at times, most often some sound that was actually recorded with the image.” – Barbara London, “Bil Viola: The Poetics of Light and Time,” Bill Viola Installations and Videotapes, The Museum of Modern Art, New York, 1987, pp. 9-22. – Donald Kuspit, “Deep TV: Bill Viola’s Via negative,” Artforum, (33) 1995, pp. 86-91. – Bill Viola, “A Conversation Hans Belting and Bill Viola,” The Passions, ed. John Walsh, The J. Paul Getty Museum, Los Angeles in association with The National Gallery London, 2003, pp. 189-320. Secondary Bibliography: – Martin HEIDEGGER, “The Age of the World Picture,” in The Question Concerning Technology and other essays, Harper & Row, Publishers, Inc., 1969, pp. 115-154. – Hans BELTING, “Image, Medium, Body: A New Approach to iconology,” Critical Inquiry Winter 2005, 31, 2, pp. 302-319. – Youngblood, Gene. “Metaphysical Structuralism: The Videotapes of Bill Viola.” Millennium Film Journal (New York) no. 20/21 (fall/winter 1988–89), pp. 80–114. First published under same title for the laser-disc edition of Bill Viola: Selected Works. Los Angeles: Voyager, 1987. – Peter Sellars, “Bodies of Light,” The Passions, The J. Paul Getty Museum and The National Gallery London, 2003, pp. 158-185.